Vær sammen om historien. Vi mødes i efteråret på dit bibliotek til samtaler om det der ændrede historien.
Som en særlig aktivitet under ”Bibliotekernes festival for historie” kan du som biblioteksbruger nu blive medlem af Det Hemmelige Selskab. Hvis din interesse er vakt, så læs med her.
Det Hemmelige Selskab for Historie er en gruppe du mødes med lokalt på dit bibliotek. Tre gange er planlagt på forhånd med 15-20 minutters oplæg fra forskere og historikere, der bliver livestreamet fra et sted i Danmark. Desuden er Selskabet særligt inviteret til den historiske festivals hoveddag, lørdag den 25. november 2023. Til denne afslutning vil der være debat, samtaler og frokost på dit bibliotek.
Det Hemmelige Selskab kommer til at handle om historie og samvær. Som deltagerne skal I ikke læse nogen bøger på forhånd. Men biblioteksformidleren vil samle og formidle litteratur, billeder og anbefalinger, som møderne tager udgangspunkt i.
Hvornår er det?
Tors, 21. september 2023
Kl. 16.30 – 18.00
Emne: Fattiggården og dens skæbner
/ oplæg v. Sarah Smed, Danmarks Forsorgsmuseum.
Tors, 12. oktober 2023
16.30 – 18.00
Emne: Samtaler om Den Kolde Krig, forsvaret ved Langelandsfort
/ oplæg v. Museumsleder ved Koldkrigsmuseum Langelandsfort, Peer Henrik Hansen, ph.d.
Torsdag d.16 november 2023
16.30 – 18.00
Emne: Ungdomsoprør og rødstrømper
/ oplæg ved Jytte Nielsen, Det Kgl. Bibliotek
Er det noget for dig?
Spørg på dit bibliotek om de har planer om at deltage eller kig på listen herunder over de kommuner, der indtil videre deltager.
Aalborg Bibliotekerne
Biblioteket Sønderborg
Billund Bibliotekerne
Bornholms Folkebiblioteker
Dansk centralbibliotek for Sydslesvig
Fredensborg Bibliotekerne
Fredericia Bibliotek
Gladsaxe Bibliotekerne
Haderslev Bibliotek
Hjørring Bibliotekerne
Høje-Taastrup Bibliotekerne
Odense Hovedbibliotek
Roskilde Bibliotek
Rudersdal Bibliotekerne
Slagelse Bibliotekerne
Solrød Bibliotek og Kulturhus
Tårnby Kommunes Biblioteker
Vejle Bibliotek
Viborg Bibliotekerne
Vordingborg Bibliotekerne
Åby Bibliotek