Hvorfor jagede, frygtede og brændte vi hekse? Hvori bestod denne frygt for heksene?
Vær med når Det Hemmelige Selskab for Historie undersøger den overtro der hjalp danskere til at forstå og klare sygdom, nød og tab, og de mennesker, hekse, der formidlede denne viden. For at få det bedste indblik i den danske heksehistorie får vi onlinebesøg af Lulu Anne Hansen, Chef for kulturhistorie ved Sydvestjydske Museer og tilknyttet museet Hex! Museum of Witch Hunt.”
Efterfølgende er der diskussion og samtale i selskaberne på det lokale bibliotek.
Det Hemmelige Selskab handler om historie, samtale og samvær. Deltagerne skal ikke læse nogen bøger på forhånd. Men biblioteksformidleren vil samle og formidle litteratur, billeder og anbefalinger, som møderne tager udgangspunkt i. Vi sørger også for kaffe og småkager.
Oplæg ved Lulu Anne Hansen, Ph.d. Chef for Kulturhistorie, Sydvest Jyske museer. Læs om Hex-museet.